I kan ringe på tlf 66 13 62 14, for at høre mere om ''

  • Forundersøgelse: Kr. 500
  • Ansigtsløftning: Kr. 20.000 - 35.000

Før/efter-billeder af

Ventetid

  • For privatpatienter: 1-2 måneder

Ansigtsløftning

Efterhånden som man bliver ældre, bliver musklerne og huden i ansigtet slappere, hvorved rynker og løs hud bliver mere synlige. Den løse hud ses oftest under hagen, op langs kæberanden samt over og under øjnene. Rynkerne bliver tit mest synlige omkring munden, øjnene og furerne ved næsen, og munden bliver mere markeret.

Det skal understreges, at en ansigtsløftning ikke har nogen effekt på hængende øjenlåg eller de fine små rynker omkring munden. En ansigtsløftning strammer generelt huden op og udjævner specielt furer ud for næse og mund, ved kinder samt mindsker den løse hud under hagen og kæberne. Her ved bliver overgangen mellem hage og hals mere markeret, og kæberne træder tydeligere frem.

Ansigtsløftningen kan kombineres med øjenlågsoperation, pandeløft eller laserbehandling omkring munden. Botoxbehandling og injektioner med eget fedtvæv/Restylane kan også anvendes samtidig med ansigtsløft og have en yderligere foryngende og opfriskende effekt.

Føleforstyrrelser / komplikationer

Der kan være områder af ansigtshuden, hvor der kan være nedsat følesans, men denne vil dog vende tilbage efter 1-2 måneder.

En sjælden gang (under 1 %) bliver nerven til mundvigen påvirket, så den hænger ned. Det normaliserer sig som regel af sig selv i løbet af nogle uger eller måneder.

Infektion, blodansamling eller vævsdød er sjældne (under 1 %).

Infektion

For at vide mere om infektioner i forbindelse med operationer, kan du læse her: Infektion i forbindelse med operationer

Ar

Der vil naturligvis blive ar efter operationen, men det tilstræbes, at de lægges og sys, så de bliver mindst synlige. I ugerne umiddelbart efter operationen vil arrene være røde, men farven aftager over en længere periode.

For at give arudviklingen de bedste muligheder, anvendes der micropore-plaster (englehud) over arrene indtil trådfjernelsen. Englehudsplaster kan blive siddende 7-10 dage ad gangen, og man kan tage brusebad, når blot det tørres bagefter.

Ar bør beskyttes mod sollys og solarium med enten plaster eller solcreme med mindst faktor 15.

Rygning

Som ved alle andre indgreb er der en øget risiko for komplikationer, specielt infektion, dårlig arheling, vævsdød og forsinket sårheling, hvis man er ryger.

Skriv et svar