I kan ringe på tlf 66 13 62 14, for at høre mere om ''

  • Forundersøgelse: Kr. 500
  • Arkorrektion: Kr. 2.000 - 7.000

Ventetid

  • For privatpatienter: 1-2 måneder
  • For sygesikringspatienter:
    1-9 måneder

Arkorrektion

Hvis du har ar fra tidligere operationer, uheld eller skader, kan man ofte lave disse pænere ved dette plastikkirurgiske indgreb: Arkorrektion. Man kan være både fysisk og psykisk påvirket af uønsket arvæv. Nogle oplever fysisk ubehag i form af stramning og smerter i arret, mens andre føler, at det skæmmer deres udseende. Plastikkirurgisk indgreb kan ikke fjerne arret, men gøre det mindre synligt og oftest fjerne de fysiske gener. Du skal dog være opmærksom på, at der er visse steder på kroppen, hvor det erfaringsmæssigt er svært at lave pæne ar (hen over skulder- og brystpartiet.). Her hjælper et kirurgisk indgreb ikke, men generne kan mindskes ved hormonindsprøjtninger. Især børn og unge har en tendens til at danne disse ar. Det er værd at overveje om barnet/ den unge er så generet af problemet, med denne risiko taget i betragtning, at det er nu der er et ønske om operation.

Bivirkninger

Der er som ved alle operationer risiko for infektion, blødning, dårlig sårheling og blodansamlinger. Risikoen er dog lille dvs. mindre end 1%. Risikoen forhøjes dog ved rygning.

Ar

Ar modnes over en periode på 6-9 måder, således at de langsomt bliver blødere og farven normaliseres. Hvis du er syet med selvopløselige tråde, ses det nogle gange at arret bliver mere rødt efter 2-4 uger. Det opstår hos patienter, som kan have sværere ved at opløse trådene. Denne tilstand forsvinder af sig selv og har ingen betydning for resultatet. Hvis der opstår tvivl, kan du kontakte klinikken. Ar bør beskyttes mod sollys og solarium med enten tøj, plaster eller solcreme med mindst faktor 15.

For at vide mere om ar i forbindelse med operationer, kan du læse her: Operations-ar

Infektion

For at vide mere om infektioner i forbindelse med operationer, kan du læse her: Infektion i forbindelse med operationer

Skriv et svar