I kan ringe på tlf 66 13 62 14, for at høre mere om ''

  • Forundersøgelse: Kr. 500
  • Behandling med restylane - 1/2 ml: Kr. 1.600
  • Behandling med restylane - 1 ml: Kr. 2.850
  • Læbeforstørrelse med restylane - 1 ml: Kr. 2.800

Ventetid

  • For privatpatienter: Få dage til 2 uger

Restylane til udglatning af rynker

Med tiden får mange mennesker uønskede rynker i ansigtet. Nogle synes, det er en naturlig del af at ældes, mens andre gerne vil undgå rynkerne af kosmetiske årsager.

Mange får rynker i panden, ”kragetæer” omkring øjnene og måske nedadhængende mundvige.

Hvad er Restylane?

Restylane består af hyaluronsyre, som findes naturligt overalt i vores bindevæv. Hyaluronsyren har en stor evne til at binde væske i huden. Restylane er en krystalklar gelé, som kan bruges til at udfylde rynker og furer i ansigtet.

Restylane er ikke en permanent filler.

Hvorfor indsprøjte Restylane?

Med alderen reduceres mængden af hyaluronsyre i huden, som derved bliver mere slap. Når Restylane indsprøjtes i folder og furer, udglattes disse, og huden bliver mere ensartet og spændstig. Geléen giver naturlig volumen i huden. Den integreres med det omgivende væv, og vitale næringsstoffer passerer frit igennem områder med geléen.

Hvor længe holder behandlingen?

Resultatet ses øjeblikkeligt efter behandlingen. Resultatet i læberne holder i ca. 6-12 måneder, i panden ca. 6-12 måneder.

Komplikationer

I sjældne tilfælde kan der forekomme irritationstilstande med ømhed, hårdhed og rødme i det injicerede område. Denne tilstand varer op til 2 uger og forsvinder af sig selv.

Kan behandlingen gentages?

Ja, behandlingen kan gentages, når det indsprøjtede materiale efterhånden er blevet opløst (6-12 måneder), eller hvis man ønsker resultatet finpudset efter 14 dage.

14 dage efter første behandling har hyaluronsyren tilpasset sig i vævet, og på dette tidspunkt er det muligt at lægge en lille smule mere hyaluronsyre ind oven på det først anlagte. Denne finpudsning øger holdbarheden og optimerer resultatet.

Der er ikke nogen begrænsning på, hvor mange behandlinger, man kan få.

Hvem kan ikke behandles?

  • Gravide og ammende.
  • Patienter i blodfortyndende behandling (tidligst 2 uger efter ophør).
  • Patienter med blødersygdomme.
  • Patienter med aktive hudsygdomme eller infektion på injektionssteder.
  • Diabetespatienter

Forventet resultat

70 % af patienterne oplever en markant forbedring af hudens struktur 6 måneder efter behandling.

Skriv et svar