Løntoft Plastikkirurg - Preloader

HIFU D.O.T. LIFT

Kontakt

Ønsker du at vide mere om HIFU D.O.T. LIFT,
så kontakt os på 66 13 62 14.

Priser

Øjenomgivelser

3.000 DKK

Ansigt

4.000 DKK

Hals

3.000 DKK

Ansigt og hals

6.000 DKK

Ansigt, hals og bryst/decolté

10.000 DKK

Vedligeholdelsesbehandling

4.000 DKK

Lidt om HIFU D.O.T. LIFT

HIFU D.O.T. LIFT er en højintensiv ultralydsbehandling, som med sin fokuserede energi trænger ned i hudens dybere lag, på samme måde som laserbehandling. Dog uden at skade overfladen og derfor er det en hurtig og nem behandling, som ikke kræver sygemelding.

Den varmeenergi som afsættes dybt nede i huden får underhuden til at trække sig sammen og stimulere produktionen af nye kollagenfibre. Herved skabes der nye hudceller og huden strammes op.

Nogle kan se effekt efter få uger, mens stort set alle kan se en effekt efter 2-3 måneder.

Hvilke områder kan behandles

Kinder, dobbelthage, kalkunhals, øjenomgivelser og kæbelinje.

Man kan arbejde på hele ansigtet og halsen, i én behandling eller man kan udvælge områder af ansigtet/halsen, hvor man er særlig plaget af rynker og løs hud. Du kan også vælge at få en generel kollagenbooster, som forbedre hudens elasticitet.

Behandlingsprocedure

Behandlingerne tilrettelægges efter patientens ønsker og behov.
Inden selve behandlingen afrenses huden, og de områder der skal behandles tegnes op. Der påføres løbende en ultralydsgel og behandlingen afsluttes med en plejende fugtcreme.
Selve behandlingen tager fra 30-60 minutter.

Gør det ondt?

Mange oplever ingen eller kun let ubehag ved behandlingen, men da der er steder i ansigtet, der er mere sensibel end andre steder, anbefaler vi at tage smertestillende ( fx 500 mg Paracetamol ) hjemmefra.

Hvornår kan man se effekt?

Stort set alle kan se en effekt efter 2-3 måneder. Der kan dog gå op til 6 måneder, inden det endelige resultat af behandlingen kan ses. Den konkrete effekt er individuel og kan afhænge af hudtype, livsstil, soleksponering, rygning og evt medicin.

Efter behandlingen

Efter behandlingen kan man opleve følgende:

  • Varme i huden.
  • En let stikkende fornemmelse.
  • En følelse af tørhed i huden.

Husk at drik rigeligt med vand.

Bivirkninger

  • Hævelse og ømhed: Hævelsen vil oftest have lagt sig, i løbet af en uge mens ømheden kan vare ved i op til en måned.
  • Rødme: Forbigående rødme i huden.
  • Kortvarig hovedpine.
  • Blå mærker: Hos ca 10% ses der minimale små blå mærker, der forsvinder i løbet af et par uger
  • Små sår: Yderst sjældent ses millimeter små sår, som heler op på 1-2 uger.
  • Lammelse af nerve: Yderst sjældent kan hævelse påvirke en nerve. Lammelsen er kortvarig og forsvinder i takt med hævelsen.