Karudvidelser (fjernet med laser)

Kontakt
Ønsker du at vide mere om vores behandlinger ift. “Karudvidelser”, så ring på 66 13 62 14.
Priser
Næse
fra 800 DKK
Kinder
fra 950 DKK
Ansigt
fra 1.600 DKK
Hals
fra 1.200 DKK
Bryst/decolté
fra 1.600 DKK
Hals og Bryst/decolté
fra 2.200 DKK
Ansigt, hals og bryst/decolté
fra 3.000 DKK
Hvilke områder på kroppen kan behandles?
Alle områder kan behandles med undtagelse af området umiddelbart omkring øjnene. Ansigt, hals, bryst, arme, hænder og ben kan behandles hurtigt og sikkert.
Tidspunkt for behandlingen
Behandlingen er mest effektiv, hvis huden omkring karudvidelserne/sprængningene er bleg. Hvis man behandler på solbrun hud, er der risiko for overfladisk forbrænding, eller huden kan reagere med at blive blegere på det behandlede område.
Komplikationer
Ved korrekt vurdering og behandling er der sjældent komplikationer, dvs. under 1 %.
Som ved al laserbehandling kan der opstå pigmentændringer, blæredannelse og uønsket ardannelse, der dog oftest forsvinder af sig selv uden yderligere behandling.
Infektionsrisikoen er ekstrem lille, da huden forbliver intakt uden sårflader.
Kombination med andre behandlinger
Blitzlysbehandlingen kan med fordel kombineres med gode hudplejeprodukter, som beskytter og plejer huden. Vi kan på klinikken rådgive dig om kvalitets hudplejeprodukter.
Produkterne sælges på klinikken.
Inden behandlingen
Ved første konsultation anbefaler vi med baggrund i Sundhedsstyrelsens vejledning om kosmetisk kirurgi, at patienten medbringer en ledsager. Inden behandlingens opstart bedømmer behandleren, hvilken hudtype patienten har, karrenes placering og tykkelse. Blitzlyset fra ”laseren” indstilles herefter, så den afgivne energi fordeles i farvestoffet i de røde blodlegemer. Når lyset/energien fra blitzlyset overføres til de røde blodlegemer, udvikles der varme, som ødelægger de små blodkar. Dette er helt ufarligt og ødelægger ikke andre strukturer. Der tages foto af det behandlingskrævende område inden første behandlingsseance. Det tilrådes ikke at ryge 4 timer forud for behandlingen.
Hvordan foregår behandlingen?
Efter en kort forberedelse af huden, flyttes laserhåndstykket trinvist hen over huden. Håndstykket afgiver korte lyspulser, som optages i farven i de røde blodlegemer. De fleste oplever lysimpulserne som et lille prik eller stik i huden med begrænset ubehag.
Efter behandlingen
De fleste oplever en svag midlertidig rødme og hævelse svarende til en let solskoldning i det behandlede område. Dette forhindrer ikke normal aktivitet og svinder som regel samme dag. I visse tilfælde kan det vare længere, men er altid en forbigående tilstand. Synlige blodkar kan blive grålige eller bleges omgående.
Behandlingens effekt kan ses efter 10-14 dage.
Den behandlede hud bør ikke udsættes for sol, før huden er normal igen, da der ellers er risiko for mørkpigmentering af det behandlede hudområde. Hvis man ikke kan undgå sol, fx i ansigtet, skal der bruges et tykt lag solcreme med mindst faktor 30.
Man kan tage bad og bruge makeup umiddelbart efter behandlingen.
Efter behandlingen aftales det med behandleren, om der skal flere behandlinger til. Normalt skal der påregnes 3-6 behandlinger med 3-4 ugers intervaller.
Forsigtighedsregler
- Patienter, der har pacemaker, skal vurderes på forhånd og aftale hvorvidt behandlingen er tilrådelig
- Patienter, der får medicin der forårsager fotosensivitet, skal vurderes på forhånd og aftale, hvorvidt behandlingen er tilrådelig
- Patienter, der får cortisontabletter, fx Prednisolon, skal vurderes på forhånd og aftale hvorvidt behandlingen er tilrådelig
- Patienter, der får blodfortyndende medicin, kan ikke behandles
- Patienter med blødersygdomme kan ikke behandles