Medicin i forbindelse med operation
Hvis du oplever smerter efter en operation, bør du behandle dem med smertestillende. Lindring af smerter fører til færre komplikationer og hurtigere restitution.
I forhold til smertestillende medicin, anbefaler vi, at du tager almindelig smertestillende tabletter som fx. Panodil, Pamol eller Pinex. Der tages 2 tabletter a 500 mg op til 4 gange i døgnet hos voksne og kan kombineres med fx Ipren (400mg, 3-4 gange dagligt). Ved børn følges anvisningen på pakken. Både Panodil, Pamol og Pinex kan købes i håndkøb.
Af hensyn til blødningsrisikoen er det vigtigt, at du ikke benytter Acetylsalicylsyreholdige præparater, f.eks. Kodimagnyl, Børnemagnyl, Treo eller anden blodfortyndende medicin i 8 dage forud for operationen. Ved lægeordineret blodfortyndende medicin bør pausen, med den blodfortyndende medicin, finde sted i samråd med egen læge.
Vær opmærksom på, at visse naturprodukter måske virker blodfortyndende. (f.eks.: Q10 – fiskeolie – hvidløgskapsler). Vi anbefaler derfor også pause med disse i dagene op til operationen.