”Det, der skete her, burde ikke være sket. Det indebærer en risiko eller har betydning for mig eller min pårørendes behandling. Jeg vil være sikker på, at fagfolkene lærer af denne fejl, både på de aktuelle behandlingssted og generelt i sundhedsvæsenet. ”
Hændelse er utilsigtet, fordi de fagfolk, der er involveret ikke har til hensigt at skade andre. De vil tværtimod være hændelsen foruden. Utilsigtede hændelser kan ske, hvis der f.eks. er mangler i sikkerhedssystemer, problemer med teknisk udstyr og apparatur, uhensigtsmæssige forhold i tilrettelæggelse af arbejdet, misforståelser eller tab af information.
Alle sundhedspersoner og de, der handler på disses ansvar, er forpligtet til at rapportere utilsigtede hændelser.
Det betyder, at autoriserede sundhedspersoner på sygehusene, psykiatrien, på hjemmeplejen, tandplejen, praktiserende læger, speciallæger, kiropraktorer, fysioterapeuter, fodterapeuter, psykologer, apotekere samt ambulancepersonale er forpligtet til at rapportere UTH.
Rapporteringspligtige personer skal rapportere de utilsigtede hændelser, som de observerer i forbindelse med, at hændelsen finder sted, herunder både de hændelser, som de selv er impliceret i og hændelser de observerer hos andre.
Patienter og pårørende har også mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser til DanskpatientSikkerhedsDatabase (DPSD).
Formålet med at rapportere utilsigtede hændelser er at skabe systematisk opmærksomhed og læring om de fejl der kan opstå og derved forebygge at de sker igen.
Eksempler på utilsigtede hændelser finder du her : https://stps.dk/da/borgere/rapporter-en-utilsigtet-haendelse/
At rapportere en tilsigtet hændelse er det ikke det samme som at søge erstatning eller indgive formel klage over sundhedsvæsenet. Rapportering af en utilsigtet hændelse ændrer ikke dine muligheder for at søge erstatning på www.patienterstatningen.dk ( http://pebl.dk/) eller for at klage på www.patientombuddet.dk ( https://stps.dk/da/borgere/klage-over-sundhedsvaesenet/ ).
Ansvarlig : Erik Løntoft
Opdateret : 24.05.21
Næste opdatering : 24.05.24