Gynækomasti / mandebryster
Kontakt
Ønsker du at vide mere om vores behandlinger af gynækomasti / mandebryster, så kontakt os på 66 13 62 14.
Priser
Forundersøgelse
500 DKK
Kirurgisk fjernelse af kirtelvæv
11.000 DKK
Fedtsugning
14.000 DKK
Kirtelvæv + fedtsugning:
21.000 DKK
Lidt om gynækomasti / mandebryster
“Gynækomasti” er den medicinske betegnelse for mandebryster. Brystudvikling hos mænd kan forekomme i alle aldersgrupper og opleves oftest som en psykisk og fysisk belastning. De fysiske gener er oftest ømhed og smerte i brystvævet, mens de psykiske er et rent kosmetisk aspekt. Udviklingen kan enten skyldes ubalance i det hormonelle system, evt. som konsekvens af din egen hormonbalance, eller pga. bivirkninger af medicin.
Gynækomastien kan bestå udelukkende af fedtvæv, men i mange tilfælde vil der også være en vis mængde kirtelvæv. Brystudviklingen kan både være ensidig og dobbeltsidig.
Brystudvikling kan også være en følge af overvægt. Da brystudviklingen oftest er en kombination af fedtvæv og kirtelvæv, anbefaler vi, at overvægtige patienter forsøger at tabe sig før eventuelle overvejelser om operation kommer på tale. Ligeledes skal evt. forbrug af anabolske steroider være ophørt mindst ½ år forud for operation.
Bivirkninger
Som ved alle operationer er der risiko for infektion, blødning, dårlig sårheling og blodansamlinger. Dette er dog sjældent dvs. under 1%.
Hvis du i dagene efter operationen oplever, at området hæver kraftigt op, kan det være tegn på blødning eller oftest ansamling af lymfevæske og du skal kontakte klinikken, da det kan være nødvendigt at tømme størknet blod eller lymfevæske ud med en mindre kanyle. Udtømmelse af lymfevæske er ret hyppig og uden betydning for det endelige resultat.
Der kan være betydelig misfarvning og hævelse i nogle uger efter operationen. Det normaliserer sig efter noget tid. Der kan også forekomme føleforstyrrelser i det opererede område. Dette normaliserer sig også hos langt størsteparten af de som oplever dette.
Infektion
For at vide mere om infektioner i forbindelse med operationer, kan du læse her: Infektion i forbindelse med operationer
Ar
Arrene modnes over en periode på 6-9 måneder, således at de langsomt bliver bløde og farven bliver mere hudfarvet. Arrene beskyttes mod sollys og solarium de første 12 måneder med enten overdel, plaster eller solcreme med mindst faktor 15.
Ved tegn på infektion skal du kontakte klinikken eller anden læge for at blive undesøgt og evt sat i medicinsk behandling. Tegn på infektion er rødme, varme, hævelse, dunkende smerter og feber.
For at vide mere om ar i forbindelse med operationer, kan du læse her: Operations-ar
Forundersøgelse
Inden operationen skal du til en forundersøgelse hos plastikkirurgen, hvor I gennemgår operationen, mulige bivirkninger og komplikationer. Desuden taler I om dine ønsker og lægen undersøger dig. Herefter taler I om denne operation er det rigtige for dig.
Brug af medicin
For at vide mere om vores generelle anbefalinger ang. medicin, så kan du læse her: Medicin i forbindelse med operationer.
Bedøvelse
Det operative indgreb foregår i lokalbedøvelse. Der lægges bedøvelse i form af en væske, som sprøjtes ind i operationsområdet med en tynd kanyle.
Mere information om operationer foretaget med lokalbedøvelse kan findes her: artikel om lokalbedøvelse
Operationsmetode
FEDTSUGNING ALENE
Hvis din brystudvikling primært består af fedtvæv, er det tilstrækkeligt at lave en fedtsugning af området. Det foregår ved at lægen lægger lokalbedøvelse i området. Det gøres ved en række injektioner i det område der skal bedøves. Når dette er gjort, laves et eller to små snit på brystkassen. Det er gennem disse snit at lægen kan suge fedtet ud gennem et tyndt rør. Dette tager ca. 30-40 min.
KIRTELVÆV ALENE
Hvis brystdannelsen består af kirtelvæv, fjernes dette gennem åben kirurgi. Dette gøres ved at kirurgen lægger et snit i overgangen mellem brystvorte og den almindelige hud i den nederste halvdel. Herefter fjerner han kirtelvævet og syr huden sammen igen. Sys oftest med selvopløselige tråde. Dette tager 40 min.
KOMBINERET FEDTSUGNING OG FJERNELSE AF KIRTELVÆV
Hvis brystdannelsen består af både fedt og kirtelvæv, bliver man nødt til både at anvende fedtsugning og åben kirurgi. Fedtvævet fjernes ved fedtsugning og kirtelvævet fjernes gennem et snit langs brystvortens nederste kant. Dette tager 60-90 min.
Når fedtsugning/operationen er overstået sys huden sammen igen. Huden sys oftest med selvopløselige tråde.
Forholdsregler efter operationen
Efter operationen anlægges der en forbinding, som ikke må blive våd de først to dage efter indgrebet. Herefter kan du gå i bad. Plasteret forbliver på under badning og føntørres når du er færdig.
Det er almindeligt, at der siver en del væske fra sårene i dagene efter indgrebet. Det er den væske, der er sprøjtet ind i forbindelse med lokalbedøvelsen og fedtsugningen og er dermed ganske ufarligt.
De fleste patienter skal have en stram vest på for at komprimere på huden. Denne bæres nat og dag i 2 uger. Herefter 2 uger i dagtiden. Kan dog tages af i forbindelse med brusebad.
Der kan være nødvendigt at anvende almindelig smertestillende medicin som fx. Panodil, Pamol og Pinex i ugerne efter operationen. Der tages 2 tabletter a 500 mg op til 4 gange i døgnet, suppleret med Ipren (400mg, 3-4 gange dagligt)
Du bør tage det med ro de første 3-4 dage og først gå igang med kraftig fysisk træning efter 3-4 uger. Fysisk arbejde genoptages tidligst 1 uge efter operationen.
Kontrol
Inden du forlader klinikken vil du få en tid til kontrol efter 1 uge og en opfølgende kontrol efter 3 måneder.